Din pensionsordning sikrer dig økonomisk i din alderdom og er et sikkerhedsnet i en række andre situationer – for eksempel ved visse kritiske sygdomme eller hvis du bliver invalid.
I alle Farmakonomforeningens overenskomster er der aftalt pensionsopsparing. Hvis du ikke er dækket af en overenskomst, skal du sikre dig, at du i din kontrakt også sikres indbetalinger til pension.
Pensionskassen
Hovedparten af de danske farmakonomer har deres pensionsopsparing i Pensionskassen for Farmakonomer, der er en del af PKA. Hvis du har spørgsmål om dine pensionsforhold, skal du rette dem direkte til din pensionskasse.
Seniormøder
PKA afholder hvert år seniormøder for alle medlemmer, der er fyldt 58 år. På møderne vil de forskellige muligheder i forbindelse med pensionering blive gennemgået og der er mulighed for individuel rådgivning. På seniormøderne vil FTF-a desuden gennemgå reglerne for Efterløn.
Hvis du er medlem af pensionskassen og fyldt 58 år, vil du modtage en invitation direkte fra pensionskassen.
Efterløn
Har du spørgsmål i forbindelse med at du skal forlade arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, er du velkommen til at kontakte FTFa omkring dette.
-
Pension i industrien
Pensionssatsen for farmakonomer i industrien afhænger af den konkrete aftale, der er indgået ved ansættelsen eller aftalt i den gældende overenskomst, hvis der er en sådan.
Bliver du ansat på en individuel kontrakt uden overenskomst, bør du være opmærksom på din samlede pensionssats. Du skal både sikre, at den er på et tilstrækkeligt niveau, samt være opmærksom på, hvor den bliver indbetalt til. Der er stor forskel fra den ene pensionsordning til den anden, i forhold til om der for eksempel er forsikringsdækninger (kritisk sygdom, invaliditet, gruppeliv), eller om der er en dødsfaldsdækning eller ægtefælle- og/eller børnepension. Det er derfor altid en god idé at få gennemgået din pensionsordning hos pensionsselskabet, hvis du skifter arbejdsplads.
Farmakonomforeningen anbefaler, at pensionssatsen som minimum udgør 16 pct. samlet, men det vil afhænge af den konkrete ordning. Du er altid velkommen til at drøfte din pensionsordning med en konsulent i Farmakonomforeningen.
-
Pension i kommunerne
Farmakonomer ansat i kommunerne får i forbindelse med deres løn et pensionstillæg indbetalt til Farmakonomernes Pensionskasse på 17,66 pct. Derudover er der aftalt et fritvalgstillæg på 0,34%. Månedslønnede i kommunerne kan vælge, om fritvalgstillægget skal medføre, at pensionsbidragssatsen stiger, eller om tillægget skal udbetales som et kronetillæg. Tillæget udbetales i udgangspunktet som løn, hvis man ønsker det indbetalt til pension, skal man gøre sin arbejdsgiver opmærksom på det.
Lægges fritvalgstilllæget oveni, er det samlede pensionssats 18%.Har du spørgsmål omkring din pension kan du kontakte Pensionskassen for Farmakonomer på tlf. 3945 4540.
-
Pension i regionerne
Overenskomsten med Danske Regioner giver dig ret til 16,65 pct. i pension.
Farmakonomens egenandel udgør en tredjedel, og pensionen indbetales til Pensionskassen for Farmakonomer. Du kan ikke vælge at få din pension udbetalt som løn i stedet for.
Alle løndele er pensionsgivende, så du optjener også pension af overarbejdstillæg, kvalifikationstillæg med videre. Beløbene kan dog være forskellige alt efter, hvad det er for en vagt, og hvordan overarbejdet udbetales.Har du spørgsmål omkring din pension, kan du kontakte Pensionskassen for Farmakonomer på tlf. 3945 4540.
-
Pension for ledere i regionerne
Overenskomsten med Danske Regioner giver dig ret til 18 pct. i pension, når du er leder.
Pensionen indbetales til Pensionskassen for Farmakonomer, der er en del af PKA fællesskabet. Du kan ikke vælge at få din pension udbetalt som løn i stedet for.Alle løndele er pensionsgivende, så du optjener også pension af funktionstillæg, kvalifikationstillæg med videre.
Hvis du er leder for ledere, vil du formentlig være omfattet af chefaftalen, der træder i kraft 1. april 2025. Hvis du er omfattet af chefaftalen, er din pensionssats 22 pct. Du kan frit vælge mellem pension og løn for den del af pensionen, der overstiger 15 pct.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er omfattet af chefaftalen, kan du kontakte Farmakonomforeningens sekretariat.
Har du spørgsmål angående din pension, kan du kontakte Pensionskassen for Farmakonomer på tlf. 3945 4540.
-
Pension på privat apotek
Pensionsbidraget for farmakonomer ansat på privat apotek er på i alt 17 pct. Heraf indbetaler farmakonomen selv 1/3 af de 17 pct. via lønnen og arbejdsgiveren betaler de resterende 2/3 af de 17 pct.
Pensionsbidrag for alle fastansatte farmakonomer på apotek indbetales til Pensionskassen for Farmakonomer, der er en del af PKA-fællesskabet. Der indbetales pensionsbidrag af skalaløn, Lokal løn tillæg, tilkaldevagtshonorarer, souscheftillæg og tillæg for filialleder.
Har du spørgsmål vedrørende din pension kan du kontakte Pensionskassen for Farmakonomer på tlf. 3945 4540.Aktivering af alderspension
Farmakonomer, der har aktiveret deres alderspension fra pensionskassen, kan efter afgivelse af tro- og loveerklæring herom vælge at få det samlede månedlige pensionsbidrag, jf. stk. 2, udbetalt med lønnen i stedet for indbetalt til pension. Hvis tjenestetiden i kontrakten ændres til mindst 80 timer pr. måned i tre måneder i træk, kan farmakonomen omgøre sit valg. Din apoteker har adgang til tro-og love erklæringen via Apotekerforeningens ”Medlemsnet”. -
Pension i staten
Farmakonomer ansat i staten får indbetalt 18 pct. i pension. Fra 1. april 2025 hæves pensionen til 18,4 pct.
På SOSU-skolerne er pensionen 17,6 pct. Den hæves pr. 1. april 2025 ligeledes til 18,5 pct.
Fra 1. april 2025 kan den del af pensionen, der overstiger 15 pct., udbetales som løn.
-
Seniorpension
Det er kommunen, der administrerer og tilkender seniorpension på baggrund af følgende betingelser:
- Ansøger skal sammenlagt have været i beskæftigelse i mindst 27 timer om ugen i 20-25 år,
- der skal være seks år eller mindre til folkepensionsalderen,
- arbejdsevnen skal være varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job af mindst 12 måneders varighed.
og ansøgeren skal opfylde krav til bopæl og statsborgerskab.