Løn i staten

Når du som farmakonom er ansat på en arbejdsplads, der er ejet af Staten eller som har driftsoverenskomst med Staten, så bliver din løn forhandlet ud fra de aftaler, der er indgået mellem CFU og Finansministeriet.

Statkøbenhavns Universitet (5)

Find dit lønskema og få overblik over din løn, når du er ansat som farmakonom i staten.

Lønnen består af grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn og evt. resultatløn.
Farmakonomforeningen har forhandlingsretten, og det vil derfor det være din lokale tillidsrepræsentant (TR), der forhandler lønnen. Har du ikke en TR, vil det være en konsulent fra Farmakonomforeningen, der forhandler din løn på plads - naturligvis i tæt samarbejde med dig.

Pensionsbidraget er som følge af OK24 pr. 1. april 2025 på 18,4 % for alle farmakonomer ansat i staten og for ansatte på SOSU-skolerne. (Pensionsbidraget var tidligere på 18%, undtagen for ansatte på SOSU-skolerne hvor det var på 17,6%).

 

Her kan du læse mere om løn i det offentlige

Løntabel for farmakonomer ansat i staten (pr. 1. april 2025)

  Løn eksl. Pension Pensionsbidrag Løn inkl. Pension
Løngruppe 1      
Trin 1 28.913 5.320 34.233
Trin 2  29.985 5.517 35.502
Trin 3 udgår udgår udgår
Løngruppe 2      
  32.003 5.889 37.892

 

Løngruppe 1 omfatter farmakonomer, der ikke henføres til løngruppe 2. Indplacering sker i forhold til anciennitet. Trin 1 er 2-årigt.

Løngruppe 2 omfatter farmakonomer, der instruerer / står for sidemandsoplæring af studerende / klargøring til undervisning / bistår ved forberedelse til undervisning for studerende ved et dansk universitet.

Undervisere på SOSU-skoler

Farmakonomer, der er ansat som undervisere på SOSU-skoler, bliver indplaceret efter nedenstående lønskema.

Basisløn for lærere på SOSU-skoler (pr. 1. april 2025)

  Løn eksl. Pension Pensionsbidrag Løn inkl. Pension
Provins      
1 29.307 5.392 34.699
2 31.368 5.772 37.140
3 34.115 6.277 40.392
Hovedstad      
1 30.465 5.606 36.070
2 32.286 5.941 38.226
3 34.640 6.374 41.014

Til lærere på basisløntrin 1 og 2 ydes et pensionsgivende undervisningstillæg på kr. 20.300.

Til lærere på basisløntrin 3 ydes et pensionsgivende undervisningstillæg på kr. 24.400.  

Sammenlign med din egen løn

Samlet løn er fast løn inklusive faste tillæg, eget og arbejdsgivers pensionsbidrag. Der er ikke medregnet overarbejde, engangsvederlag, arbejdstidsbestemte tillæg, særlig feriegodtgørelse og lignende. Grundløn og tillæg er eksklusive pensionsbidrag.

For at finde din løn, der er sammenlignelig med samlet løn, skal du finde din faste løn (grundløn og faste tillæg) og oveni lægge pensionsbidrag, som du finder nederst på lønsedlen. Til sidst skal du omregne til fuld tid, dvs. 37 timer om ugen. Det gør du ved at dele din faste løn med de timer, du er ansat til om ugen jf. din kontrakt og gange med 37. Er du f.eks. ansat 30 timer om ugen og har du en samlet løn på 25.000 kr. giver det  = 30.833 kr.

Pauser

Hvis du vil sammenligne lønnen mellem den private sektor og den offentlige sektor, skal du være opmærksom på, at der på det offentlige område er arbejdsgiverbetalt frokostpause. Det betyder, at frokostpausen medregnes i arbejdstiden, men at man skal stå til rådighed i pausen. Værdien af den betalte frokostpause svarer ca. til 7 % af lønnen.


Emneord