Fredericia Løve Apotek

Fredericia Løve Apotek søger farmakonom til fast stilling.

Vil du være med til at udvikle apoteket, også fagligt?

Ser du muligheder, som vi ikke har set endnu?

Så har vi brug for lige netop dig.

Du kan lide at tale med kunderne og give dem den gode oplevelse, som gør forskellen.

Du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i en travl hverdag.

Og du trives med ansvar og udfordringer. Og ikke mindst humor. Humor fylder en stor del af vores hverdag, hvilket kommer til udtryk i samspillet imellem kolleger og med vores kunder.

På Fredericia Løve Apotek arbejder vi med faglighed, både rent fagligt, men i lige så høj grad med en forståelse af, hvad faglighed også kan være. Netop nu fylder medicinsamtaler for farmakonomer en del, og du kan være med til at påvirke udviklingen af sundhedsydelsen i en positiv retning.

Du vil blive en del af en uformel arbejdsplads, hvor alle er en del af apotekets udvikling. Vi er lydhøre overfor forslag og gode ideer, og du kan i høj grad selv være med til at påvirke de områder, du gerne vil arbejde med/udvikle. Vi vægter ansvarlighed og tillid til hinanden meget højt.

Vi arbejder aktivt med DiSC-profiler og livsfasepolitik.

Vi tilbyder 130-160 timer i en fastansættelse med start hurtigst muligt.

Fredericia Løve Apotek har to filialer, vi har robot i alle 3 afdelinger og arbejder med PharmaNet. Vi har farmakonomelever og farmaceutstuderende. Alle tre afdelinger ligger i områder med mange kunder hver dag, så du skal af den grund være indstillet på en travl hverdag. Du vil typisk rotere mellem to afdelinger.

Er du nysgerrig på at høre mere eller har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte apoteker Lene Landsgrav på tlf.: 2018 4911 eller på mail Lene@apoteket.dk.

Alle henvendelser behandles med diskretion.

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Rådgivning