Ulighed i medicin

Ulighed i medicin skal bekæmpes!

Piller i hjerte
Foto: Ty Stange

Hver eneste dag møder farmakonomer borgere, der ikke har råd til nødvendig medicin. Det skaber ulighed. I udsatte områder møder vi desværre også flere sider af uligheden. Her er borgerne både mere syge og har længere til behandlingstilbud og rådgivning om medicin. Det kan vi som samfund ikke være bekendt.

Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen
  • Vores medlemmer møder hver dag borgere på apotekerne, sygehusene, i lægepraksis og i kommunerne, der ikke har råd til nødvendig medicin, eller som ikke får den rådgivning om medicin, som de har behov for.
  • Mange udsatte borgere har ikke råd til den egenbetaling, der er på medicin.
  • Der er i dag en række tilskudsordninger, som burde hjælpe særligt økonomisk udsatte, men farmakonomerne oplever desværre stadig, at mange borgere falder igennem systemet og mange kender ikke til de forskellige typer af tilskud.
  • Derfor arbejder Farmakonomforeningen for, at tilskudssystemet bliver nemmere at forstå for den enkelte borger og for, at ordningerne bliver mere fleksible, så de udsatte borgere eksempelvis ikke bindes til at handle på et specifikt apotek gennem henstandsordninger.
  • Ulighed i medicin slår også ud geografisk. Borgere i landdistrikter bruger eksempelvis mere medicin end den gennemsnitlige borger i København. Som borger i et landdistrikt, har man også typisk længere til det nærmeste apotek, som tilbyder medicin- og compliancesamtaler. Uligheden skal mindskes –borgere i hele landet bør have lige adgang til rådgivning om medicin. Det kan eksempelvis opnås ved, at farmakonomer også kan gennemføre medicin- og compliancesamtaler på apotekerne.

Kontakt

Ann-Mari Grønbæk
Ann-Mari Grønbæk

Formand

Dir.tlf: 2323 4711

amg@farmakonom.dk

Bjørn Klinke
Bjørn Klinke

Politisk chef

Dir.tlf: 2677 2640

bjk@farmakonom.dk


Emneord