Ligeløn kræver politisk handling NU!

Kampen for ligeløn i Danmark er for alvor skudt i gang.

COLOURBOX51694599

Det er totalt gammeldags, at vi i vore dage accepterer en lønkløft mellem de traditionelle mande- og kvindedominerende fag - og det er på ingen måde en undskyldning, at kløften kan spores tilbage til en over 50 år gammel folketingsbeslutning. Dårlige beslutninger skal laves om, og det kan ikke gå for hurtigt!

Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen
  • Kampen for ligeløn i Danmark er for alvor skudt i gang. Farmakonomforeningen står skulder ved skulder med alle, der kæmper for, at lønkløften mellem de såkaldte historiske kvinde- og mandefag ophører.
  • Lønkløften har grobund i Tjenestemandsreformen fra 1969, der indplacerer kvinde- og mandsdominerede fag forskelligt. Det er kort og godt en strukturel forskel, som er bestemt ved lov. Den har været rammesættende for løndannelsen i Danmark i MANGE år.
  • Tjenestemandsreformen skal ændres, så vi får retfærdighed. Og den kan man kun ændre på ét sted: På Christiansborg. Akkurat som vi gjorde, da kvinderne fik stemmeret, eller vi fjernede stavnsbåndet. Her var det heller ikke let – og det er det heller ikke med ligeløn. Men det er det rigtige at gøre, og det retfærdige at gøre.
  • Den nedsatte lønstrukturkomité har en af de vigtigste opgaver i nyere tid. Den skal analysere lønstrukturen i det offentlige og komme med forslag til, hvordan vi kan rette op på ligelønsudfordringerne.
  • Det kræver politisk handlig at få ligeløn i Danmark, men vi kommer ikke kun i mål med politisk handling. Vi skal nemlig ALLE gøre op med de indgroede forståelser, vi har på det danske arbejdsmarked, som blokerer for, at man giver lige løn for arbejde med samme værdi.
  • Retfærdighed er besværligt og koster, men vi får ikke ligeløn i Danmark med et trylleslag. Vejen dertil bliver svær – men Farmakonomforeningen lægger fortsat pres og støtter op ligelønstiltag som fx Tjenestemandstirsdage og lønstrukturkomiteen.

Kontakt

Ann-Mari Grønbæk
Ann-Mari Grønbæk

Formand

Dir.tlf: 2323 4711

amg@farmakonom.dk

Bjørn Klinke
Bjørn Klinke

Politisk chef

Dir.tlf: 2677 2640

bjk@farmakonom.dk


Emneord