Farmakonomer skal autoriseres – til gavn for patientsikkerheden og det tværfaglige samarbejde
Farmakonomer er en af de eneste sundhedsfaglige faggrupper uden autorisation. Det går ud over patientsikkerheden, ligesom der er brug for mere sammenhæng og bedre samarbejde omkring medicinhåndteringen i sundhedsvæsenet for at undgå medicinfejl. Lad os styrke dette ved at autorisere farmakonomer
Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen
- Farmakonomer og farmaceuter er stort set de eneste faggrupper med en sundhedsfaglig uddannelse, der ikke er autoriserede. Sikkerheden omkring medicinhåndtering og medicinering bør styrkes for at undgå alvorlige medicifejl. Da Robusthedskommissionen udkom med sin rapport i 2023 var netop autorisation til farmakonomer og farmaceuter blandt kommissionens anbefalinger.
- Autorisationsloven sikrer, at sundhedspersoner kan fratages hele eller dele af deres ret til at behandle, og alle patienter der får en behandling af en farmakonom kan klage til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis en farmakonom laver fejl. Uden autorisation kan dette ikke ske.
- Farmakonomer har som faggruppe hver dag tæt kontakt til mange tusinde patienter, som de vejleder og rådgiver omkring medicin. Og behovet for grundig medicinrådgivning stiger fortsat i takt med at danskernes levealder stiger og flere lever med medicinkrævende kroniske sygdomme og lidelser. Desværre vanskeliggøres rådgivningen i dag pga. den manglende autorisation - for uden autorisationen har farmakonomer ikke samme adgang til vigtige oplysninger om patienten i de centrale databaser som ”Det Fælles Medicinkort” og Sundhedsplatformen.
- Med en autorisation vil farmakonomernes samarbejde med andre faggrupper blive styrket. Den manglende autorisation er i dag en hæmsko for optimal udnyttelse af faggruppens kompetencer i et sundhedsvæsen, som er presset og har knappe ressourcer.
- Med lige adgang til patientoplysninger i databasen vil farmakonomen kunne indgå i samarbejdet patienten med samme informationsgang og niveau som andet personale og kan med afsæt i patientens oplysninger rådgive andet sundhedspersonale om fx medicinsammensætning, bivirkninger osv. Det styrker sammenhængen i den enkelte patients behandling og det tværfaglige samarbejde.