Formanden mener: Det er tid til forandring

Det er desværre ikke overraskende, at det forholder sig sådan. Gennem de seneste år har vi i Farmakonomforeningen oplevet en stigning i antallet af medlemshenvendelser om stress og udbrændthed.

Vi har haft det med til forhandlingsbordet ved overenskomstforhandlinger og løbende pointeret udfordringerne over for Danmarks Apotekerforening, ligesom vi selvfølgelig har talt med mange af de apotekere, hvis medarbejdere har mærket det høje pres.

Vi ved også, hvorfor arbejdsmiljøet er forværret: Den eksplosive vækst i antal enheder gør, at I er de samme antal hænder til at dække flere enheder. Der er åbnet for mange enheder til, at fagligheden kan følge med, og samtidig fokuseres der for meget på mersalg, og for lidt på apotekernes rolle i samfundet. Dét ræs mod bunden må stoppe. Det er knap syv år siden, at der blev åbnet for konkurrencen, og jeg tvivler alvorligt på, at sektoren holder til mange flere år med en lignende udvikling. Derfor skal der ske noget.

Jeg ved, at der er nogle af jer, der slet ikke kan genkende det her billede. Det er jeg inderligt glad for. Heldigvis understreger undersøgelsen også, hvordan rammerne er hos jer hvor arbejdsmiljøet er godt. Hos jer giver holdbar skemaplanlægning og tilstrækkelig bemanding  mulighed for en varieret hverdag, hvor man kan vægte faglig rådgivning over mersalg.

Men alt for mange steder rammer man ikke balancen – og det går ud over arbejdsmiljøet!

Først og fremmest er det helt grundlæggende trist for den enkelte, som ikke har det godt på arbejdet, og som føler sig presset. Flere melder ligefrem om, at det er med hjertebanken, at de tjekker, om der er sket ændringer i deres arbejdsskema, for det har betydning for, om fridage kan afholdes, betydning for planer med familien eller planer for den restitution, vi alle har brug for. Det er ikke i orden!

Samlet set er det skidt for samfundet. For det gør en stor forskel, at det er muligt at få god og kyndig rådgivning om lægemidler og dårligdomme, når man uden tidsbestilling går ind fra gaden, som er dét man kan på et apotek. Det gælder for både børnefamilien, der igen rammes af øjenbetændelse eller allergisæsonen, ligesom det gælder for Hr Hansen, der skal have sin blodtryksmedicin eller måske lære at bruge en inhalator. På den måde har apotekerne en vigtig samfundsfunktion – og det er helt afgørende, at den langt største medarbejdergruppe på apotekerne, fra Esbjerg til Allinge, ikke mistrives, som tilfældet for ofte er i dag.

Som sagt viser rapporten tydeligt, hvad der skal til for at sikre et sundt arbejdsmiljø. Jeg ser derfor frem til en diskussion af, hvordan vi for sektorens skyld sikrer, at faglighed, holdbare skemaer og tilstrækkelig bemanding bliver hverdag overalt.

Det er tid til forandring!