Farmakonomer på privat apotek har et markant dårligere arbejdsmiljø end den gennemsnitlige danske arbejdstager. Det viser en undersøgelse, som forskningsinstitutionen VIVE har lavet.
Alt for mange farmakonomer oplever stress og problemer med uforudsigelighed i forbindelse med deres arbejde på privat apotek.
Farmakonomforeningen arbejder på at forbedre forholdene. Det er faktisk en del af foreningens strategi. VIVE har med sin undersøgelse kortlagt problemerne og deres omfang.
Heldigvis rummer undersøgelsen en række bud på, hvordan problemerne typisk opstår. Rapporten peger på, at nøglen til begge dele er ledelsen. Det handler blandt andet om pålidelige arbejdsskemaer, så medarbejderne ved hvornår de har fri. Og så handler det om fokus på faglighed frem for mersalg.
Du kan læse mere om undersøgelsen her
Rapporten viser heldigvis også, at der også er en stor gruppe farmakonomer på privat apotek, der har et godt arbejdsliv og et godt arbejdsmiljø. Fælles for de farmakonomer synes at være at de har en ledelse der vægter såvel holdbar skemaplanlægning og fokus på faglighed.
Rapporten viser tydeligt, hvad der skal til for at sikre et sundt arbejdsmiljø. Jeg ser derfor frem til en diskussion af, hvordan vi for sektorens skyld sikrer, at faglighed, holdbare skemaer og tilstrækkelig bemanding bliver hverdag overalt.
Ann-Mari Grønbæk Formand, Farmakonomforeningen