Farmakonomforeningen samarbejder med andre organisationer i Norden, resten af Europa og verden.
Farmakonomforeningen deltager hvert år i den farmaceutiske verdenskongres, FIP. Kongressen strækker sig over fem dage i august-september og afholdes hvert år forskellige steder i verden. Gennem flere år har Farmakonomforeningen stillet et antal pladser til rådighed for medlemmer, som ønsker at præsentere et fagligt projekt på FIP.
Læs mere om FIPFarmakonomforeningen har i mange år haft et samarbejde med vores nordiske søsterorganisationer i Norge, Sverige og Finland. Der afholdes nordiske møder hvert andet år, hvor faget og uddannelsen er faste punkter på dagsordenen.