Gennem studiebesøg får du mulighed for at få indsigt i forskellige arbejdspladser, opgaver og blive klogere på dine kompetencer som farmakonom - find tips og tricks til at søge studiebesøgspladser her.
I løbet af din uddannelse skal du på studiebesøg i i alt fire uger - to uger på anden studieår og to uger på tredje studieår.
Det er din skole, der vejleder dig omkring - og godkender - dine studiebesøg, men her giver vi dig lidt trips og tricks med på vejen. Og så kan du se, hvordan du kan søge om transportstøtte, hvis du skal til udlandet.
Gennem studiebesøg får du mulighed for at få indsigt i forskellige arbejdspladser, opgaver og blive klogere på dine kompetencer som farmakonom.
Måske ved du allerede hvad du gerne vil, måske er du helt på bar bund eller måske er du ikke begyndt at overveje det endnu. Uanset hvor du er i processen, så hjælper vi dig med tips og tricks til at få finde det helt rigtige studiebesøg for dig.
Start med at stille dig selv 3 spørgsmål:
1. Hvad vil du gerne have ud af dit studiebesøg?
Det første du skal spørge dig selv om er, ”hvad vil jeg gerne have ud af mit studiebesøg?”
Er der fx noget særligt du gerne vil lære, et job eller en branche du gerne vil snuse til, eller en kompetence du gerne vil udvikle? Skriv dine overvejelser ned. Snak med dine medelever om deres overvejelser og tanker og søg inspiration hos din uddannelsesvejleder, dine kolleger og tidligere elevers beretninger her [link]
2. Hvor kan du få det opfyldt henne?
Når du har overvejet, hvad du gerne vil have ud af dit studiebesøg, kan du stille dig selv følgende spørgsmål; ”hvor kan jeg få opfyldt det henne?”
Lav en liste over mulige steder/brancher, hvor du tænker, at du kan få opfyldt det, du gerne vil have ud af dit studiebesøg. Du kan bruge Chat GPT, som hjælpeværktøj til at få øje på mulige studiebesøg.
3. Søg og kontakt studiebesøgs-arbejdspladser
Når du har en liste over, hvor du gerne vil på studiebesøg, så er det tid til at søge studiebesøgspladser. Nogle gange kan du få hjælp af dit netværk, andre gange skal du selv tage kontakt.
Tre ting du kan overveje
- Har du nogle i dit netværk (din apoteker, dine kolleger mm.), som kan hjælpe dig med kontakten til det studiebesøg, du ønsker?
- Skriv et opslag på LinkedIn, hvor du forklarer at du søger en studiebesøgsplads, og hvad du leder efter.
- Tag direkte kontakt til de virksomheder, hvor du ønsker at komme på studiebesøg.
Søg studiebesøg
Søg transportstøtte, hvis du skal til udlandet
Har du spørgsmål til transportstøtte?
