Udviklingspuljen

Hvis du er ansat på privat apotek og har en idé til et udviklingsprojekt, kan du få støtte til det fra Udviklingspuljen.

Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening står bag Udviklingspuljen, som yder tilskud til farmakonomernes udviklingsarbejde. Det vil sige faglige projekter, der styrker apotekets og farmakonomernes rolle og faglige udvikling.

Der kan højst ansøges om 54.000 kr. pr. projekt. Det er projektudvalget, der udvælger de projekter som støttes.

Se hvilke projekter, der tidligere har opnået støtte.

Vigtige ansøgningsdokumenter


Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs forinden projektvejledningen som er en række gode råd om, hvordan man bedst gennemfører et projekt under Farmakonomernes udviklingspulje:

Projektvejledningen

Det kan også være en hjælp at kigge på retningslinjerne for at kunne opnå støtte:

Retningslinjer for Udviklingspuljen

Når ansøgningsskema, tidsplan og budget er udfyldt, sendes det samlet til sekretariatet på ff@farmakonom.dk.
Projektudvalget tager derefter stilling til, om ansøgningen kan godkendes.

Fakta om Udviklingspuljen

  • Hvem kan søge og til hvad?

    For at kunne få penge til et projekt skal du være uddannet farmakonom og ansvarlig for projektet.
    Du skal være ansat på et privat apotek.

    Der kan højst ansøges om 54.000 kr. pr. projekt.

    Projektet skal bidrage til farmakonomernes faglige udvikling, apotekets udvikling og tjene som inspirationskilde for andre apoteker.

    I udvælgelsen er der fokus på, om projektet er nytænkende eller drejer noget eksisterende på en ny måde. Desuden lægges der vægt på at støtte de projekter, som understøtter foreningernes generelle strategiske arbejde.

    Projektet må ikke udelukkende handle om salg.

  • Hvad dækker støtten

    Der gives primært penge til frikøb af farmakonomer og sekundært til konsulentbistand, formidling af projektet og lignende.

    Der kan ikke ydes støtte til udgifter, som må betragtes som almindelige driftsudgifter for apoteket, herunder it-udstyr og kursusudgifter til almindelig efteruddannelse.

    Der kan ikke skrives udgifter til FIP på budgettet – hverken rejseudgifter, kongresgebyr eller posterfremstilling støttes af Udviklingspuljen.

  • Ansøgningsfrister

    Du er altid velkommen til at sende den pr. mail til ff@farmakonom.dk

    Projektudvalget vil behandle din ansøgning hurtigst muligt, men svartid må forventes. Du vil normalt høre fra udvalget inden for 30 dage.

  • Sådan søger du - ved hjælp projektvejledningen

    Vi hjælper dig gerne, når du skal starte dit projekt op.

    Du kan starte med at orientere dig i Projektvejledningen, som du skal bruge til den faglige del af projektet. Læs den til en start – kontakt sekretariatet, hvis du savner svar på noget i den.

    Projektvejledningen

    Projektvejledningen er din køreplan, så du kan holde den røde tråd igennem projektets faser. Man kan nemt komme til at glemme eller overse vigtige delafsnit undervejs, derfor anbefaler vi, at man holder sig slavisk til projektvejledningens afsnit. 

    Ansøgningsskema

    Tjek at alle felter i ansøgningsskemaet er udfyldt. Vær opmærksom på, at budgettet er bindende. Udvalget giver som udgangspunkt ikke tilskud med tilbagevirkende kraft.

    Det er derfor en god idé at reflektere over hvor mange timer, der i alt skal bruges fra start til slut. Et realistisk budget er bedre end et optimistisk budget.

    Det samme gælder for tidsplanen. Vores erfaring er, at det tager længere tid, end man regner med.

    Du kan finde nogle eksempler på projektansøgninger her.

    Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

    Tjek desuden at kriterierne for at søge er på plads i retningslinjerne for Udviklingspuljen.

    For at komme godt fra start er det en god investering at bruge ekstra tid og opmærksomhed på at skrive selve ansøgningen, herunder tidsplan og budget.

    Hvis du mangler hjælp til at formulere ansøgningen, kan vores ”skrivehjælp” eller/og projekt-workshop anbefales. Projektworkshoppen er gratis og udbydes som regel én gang om året.

  • Få støtte til at udvikle og formulere din ansøgning

    Du kan søge Udviklingspuljen om personlig ”skrivehjælp”. Udviklingspuljen støtter dig og apoteket med 5.000 kr. Det svarer til ca. 20 timers frikøb.

    Du kan også få op til tre timers coaching i forbindelse med en projektansøgning. Her får du hjælp til at udforme projektansøgningen. Du lærer blandt andet, hvordan problemformuleringen bliver klar og tydelig, og hvordan du får afgrænset projektet, så projektansøgningen bliver klar til udvalget.

    Hvis du bliver godkendt til at modtage ”skrivehjælp”, vil udvalget samtidig sætte en deadline på seks måneder til aflevering af projektansøgningen. Du får altså et halvt år til at udarbejde din ansøgning. Deadline kan forlænges efter aftale med projektudvalget.

    Send en ansøgning med din/jeres projektskitse til ff@farmakonom.dk 

  • Hvad hvis dit projekt indgår i et større samarbejde?

    Vi får ofte spørgsmålet:

    • Kan farmakonomen i samarbejde med en farmaceut udarbejde et projekt?
    • Må projektet indgå som en del af et større projekt?

    Det kan lade sig gøre ved at lave et ”projekt i projektet”. Der skal med andre ord kunne tages en delmængde ud, som er et selvstændigt farmakonomprojekt.

    Når farmakonomens del af projektet er afsluttet, skal der afleveres en afmelding eller rapport.

    Farmakonomen kan kun søge på egne vegne og ikke på vegne af det ”store” projekt, som projektet indgår i.

    Det skal fremgå af ansøgning og budget, at du som ansøger kun søger støtte til den del, som du er udførende og ansvarlig for. Det er herunder et krav, at der foreligger et selvstændigt budget for projektet, selvom det er en del af noget større.

  • Krav til afleveringen af projektet

    Du er som projektansvarlig forpligtet til at give en status på projektet et år efter, bevillingen er givet.

    Når projektet er afsluttet, indsender du den færdige rapport, bilag og eventuelle produkter til Farmakonomforeningen.

    Rapporten vil blive gjort tilgængelig for branchen og foreningens medlemmer via hjemmeside, sociale medier med videre. Hvis det er oplagt at få rapporten ud til endnu flere, er der mulighed for, at du bliver opfordret til at stille op til interviews og deltage i gå-hjem-møder.

    Efter projektets afslutning vælger nogle at søge om deltagelse i verdenskongressen FIP.
    Læs mere om FIP og hvordan du kan deltage i kongressen her

     

     

     

  • Eksempler på projektansøgning og budget
For at se denne video skal du acceptere marketing-cookies


Emneord